Elevatorhold: Det halter med danskernes digitale kompetencer
For nyligt viste en rapport fra EU, at Danmark ligger i top, når det handler om digitalisering. Men en ubekvem sandhed gemmer sig længere nede i rapporten.
For nyligt viste en rapport fra EU, at Danmark ligger i top, når det handler om digitalisering. Men en ubekvem sandhed gemmer sig længere nede i rapporten.
Det så godt ud, da EU-Kommissionens årlige indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) landede i slutningen af juli. Finnerne overhaler os godt nok, men Danmark ligger samlet set nummer 2. Vi er heldigvis stadig en digital frontløber.
Ser man nærmere på rapporterne, dukker en ubekvem nuance imidlertid op. Siden 2014 har Kommissionen taget temperaturen på europæernes digitale færdigheder, hvilket i rapporten defineres som menneskelig kapital.
Her kan vi desværre ikke prale af samme konsistente topplacering. Tværtimod er vi lidt af et elevatorhold og røget op og ned ad listen gennem årene. I 2018 strøg vi til helt til tops, men kun to år senere måtte vi nøjes med pinlig 7. plads. I årets rapport er Danmark nummer 5.
Rystende tal
At rode rundt på en lunken placering under toppen er selvsagt ikke godt nok for én af verdens mest digitaliserede nationer. I forvejen er der stor mangel på digitale kompetencer i erhvervslivet. Ifølge Desi-rapporten (2021) mangler 25 pct. af arbejdsstyrken i Danmark grundlæggende digitale kompetencer. Dette svarer til ca. 700.000 medarbejdere.
Dette er et meget højt tal, og derfor er Danmarks rutsjebaneture på menneskelige kompetencer et udtryk for en udvikling, vi som samfund bør tage langt mere alvorligt, end tilfældet er. Digitale kompetencer er allerede afgørende i mange job og bliver kun endnu mere nødvendige fremover.
Danske virksomheder skal have adgang til medarbejdere med de rette digitale kompetencer, ellers mister vi som erhvervsliv og samfund konkurrencekraft over for andre EU-lande såvel som globalt. DESI-rapporten fra 2022 beskriver situationen klart: For at forblive førende på verdensplan er det vigtigt, at Danmark fortsætter med at forbedre sine resultater, f.eks. ved at afhjælpe manglen på digitalt talent. Dette sker bare ikke af sig selv.
En hurtig og effektiv løsning er at efteruddanne eksisterende medarbejdere til nye digitale opgaver. Det er det, man kalder for digital opkvalificering, og her er virkeligt et stort og udnyttet potentiale, som desværre får en stedmoderlig behandling politisk. Dette ses eksempelvis ved, at efteruddannelse glimrede ved sit fravær i regeringens digitaliseringsstrategi, der blev lanceret så sent som i maj.
Tilgangen er sådan set enkel. Hvis dele af en virksomhed lukker som følge af den teknologiske udvikling, skal vi som topledere ikke bare fyre de medarbejdere, hvis arbejde udviklingen har gjort overflødig. I stedet skal vi investere i digital opkvalificering for at dygtiggøre og udvikle medarbejderne, så deres indsigt og forretningsforståelse ikke lander i arbejdsløshed, men indgår i voksende, digitale afdelinger. Ikke alle behøver være højtuddannede it-udviklere.
Tænk eksempelvis på bankansatte i filialer, som få kunder benytter. Dette er ofte mennesker med solidt kendskab til forretningen og kunderne, som har en grundlæggende digital forståelse, og som med vilje og snilde kan opkvalificeres til andre positioner i organisationen og dermed bidrage til at lukke kompetencegabet.
Digital opkvalificering handler også, om at løfte titusinder af danske medarbejdere, så de får det digitale mindset og grundlæggende forståelse for it, der er nødvendig for at kunne implementere nye digitale løsninger eksempelvis i industrien og produktion. Eller at uddanne mennesker med naturvidenskabelige uddannelser som biologer, fysikere eller matematikere til it-opgaver, hvilket allerede sker i enkelte større virksomheder, der kæmper om talent.
Der er kort sagt masser af muligheder for at bekæmpe manglen på digitale kompetencer, hvis vi tænker kreativt, fordomsfrit og helhjertet investerer i uddannelse og medarbejdere. Det er sund fornuft, for vi kan ikke vente på, at næste generation kommer på arbejdsmarkedet eller at udlændinge finder vej til dansk erhvervsliv. Tværtimod kæmper vi med skadelige politiske rammer, uanset om vi taler om lukning af uddannelser, begrænsning af udlændinges adgang for at studere i Danmark eller udflytning af uddannelser.
Heldigvis er der mange virksomheder, der allerede ser medarbejderne som potentielle digitale ressourcer, men vi skal have flere med. Både i erhvervslivet og på Christiansborg skal være langt større fokus på digital opkvalificering, så Danmark kontinuerligt ligger i top - også når det handler om menneskelig kapital.
Udgivelsesdato